Wølch

https://www.sm1.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2FSchmidt%2Findividual%2FI212496%2FAnders-Nielsen-Hebo

https://www.arkivthy.dk/images/Aarbog/1946/Klitgaard,%20C.%20%20En%20gammel%20Retssag%20i%20Thisted.pdf

En gammel Retssag i Thisted. Ved C. KLITGAARD. 1643 blev Anders Nielsen Hebo Sognepræst i Thisted efter den afdøde Magister Sveder Poulsen Kitting og efter i faa Maaneder at have været Rektor ved Latinskolen i Varde. Han var født paa Store Hedebo i Janderup Sogn ved Varde ca. 1618 og blev Student fra Ribe 1638, og han hørte utvivlsomt til en Storbondeslægt, thi hans Farfader af samme Navn blev 1602 begravet i Janderup Kirke, hvor der er Gravsten over ham. Anders Hebo var utvivlsomt en dygtig Mand, da han allerede 25 Aar gammel fik Embedet som Præst i Thisted-Tilsted, og det vidner ogsaa om en vis Dygtighed og Ærgerrighed, at han 1647 tog over til København for at tage Magistergraden. Men i andre Henseender var han en utiltalende Person, om hvem det i Wibergs Præstehistorie, hedder, at han var ”stridig, trættekær, egensindig og selvraadig”, havde ”idelige Processer med Under-, Lige- og Overmænd”, blev 1655 straffet for Slagsmaal, undlod 1671 at bede for Kongen, blev 1674 afskediget for sin Opførsel mod sin Kapellan, men fik for denne Gang Tilgivelse af Kongen, efter at Sagen var kommet for Højesteret. I alt var der otte Gange rejst Tiltale mod ham, og han var sætsig mod alle de tre Biskopper, der var i hans Embedstid. Han døde i November 1692. Han var gift 10 med Anne Hansdatter og 20 med Karen Sørensdatter og havde en Del Børn. Blandt de Processer, der var rejst mod ham, var en af ret snurrig Art. 19. Aug. 1659 havde Magister Anders Hebo prædiket i Thisted Kirke over den afdøde Byskriver Niels Jensens Lig, og denne Ligprædiken var faldet adskillige af Borgerne for Brystet, idet Magister Anders hverken havde kaldt den Afdøde ”ærlig” eller ”salig”, to Udtryk, som jo i de Tider var gængs ved slige Lejligheder. Sagen vakte en vis Opsigt, og 20. Okt. 1659 gav Præsten i Skjoldborg, Poul Christensen Paaske, der var Provst i Hundborg Herred Ordre til, at Præsten i Sjørring, Poul Jensen Snedsted, Kapellanen i Thisted, Jens Olufsen, Rektoren i Thisted, Oluf Andersen Sæby, og Høreren ved Thisted Latinskole, Herman Villumsen, skulde afgive skriftligt Vidne om denne Prædiken, og paa Bytinget 26. Maj 1660 vidnede en Del af Byens Borgere om det samme. Paa Viborg Landsting 16. Januar 16611 ) havde Magister Anders Hebo indstævnet disse Vidner for at faa deres Udtalelser kendt ugyldige, idet der ikke var vidnet paa ”fersk Fod” (dvs.: straks), og hans Udtalelser heller ikke var ordret gengivet. Magister Anders sagde, at han ikke i Ligtalen vilde kalde den Afdøde ”ærlig” eller ”salig”, og han vilde ikke ønske, at han havde mange af saadanne Tilhørere i sin Menighed, for Byskriveren havde levet ”udi et uskikkeligt Væsen og gjorde mange skalkagtige Puds i sin Skriverbestilling”, hvad han paa sit Yderste havde sagt til Hr. Anders ”og med mødige Taarer bekendt for ham, at han var af andre Skalke drevet og beængstet til at gøre det” - - - Landstinget tog Magister Anders’ Paastand til Følge, saa Vidneudsagnene kendtes magtesløse. I Sagen optraadte Anders Lauridsen Thorsted, Prokurator i Thisted. Anders Hebo efterfulgtes som Præst i Thisted af Normanden Magister Oluf Jensen Bjørn, der som Bekendt blev suspenderet 1696 og afskediget ved Højesteretsdom 1698, fordi han havde iværksat den berygtede thistedske Besættelsessag, der satte Sindene i Bevægelse over hele Landet og gav Hekseprocesserne deres endelige Banesaar. (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1946, side 419-421)

https://troelswinther.dk/histories/Artikel,%20del%201.pdf

https://slaegtsbibliotek.dk/900438.pdf

[1] . »Hr Friederich i Gram« er Frederik Hansen Friis (1628-1704), sognepræst i Gram og provst i Gram Herred. »Mag. Andreas Nielsen Heeboe« er Anders Nielsen Hebo (ca. 1620-1692), sognepræst i ThistedTilsted. Han var gift med Frederik Hansen Friis’s søster Anne Hansdatter,17 så det er altså korrekt, at han er svoger til A. N. Hebo. [2] . Anders Nielsen Hebos farfar Anders Nielsen på St. Hebo i Janderup Sogn og provst Astrups farfar Troels Nielsen på Astrupgård var brødre. Det er altså ikke rigtigt, når provsten kalder A. N. Hebo for sin Herredsfoged Troels Winther på Astrupgård i Brøns Sogn 25 fætter, de er halvfætre (næstsøskendebørn). Det kan man dog ikke bebrejde ham, at han gør, for det var almindeligt i Sønderjylland i forbindelse med familieangivelser at omtale et slægtsforhold som nærmere, end det faktisk var.18

OBS - Læs nærmere i teksten for slægtsudredning.

https://slaegtsbibliotek.dk/905123.pdf

1692 "Ved Martini Tider er Mag. Anders Heebo, Sognepræst i Thisted i Thy, død i Viborg, hvortil han var bereist for svagheds skyld."

S. 115

s. 238 for omtale af efterfølger

https://wiberg-net.dk/1168-69-Thisted.htm

9. 1643 [Rtr. Varde 27/6 s. A.] Mag. Anders Nielsen Heeboe*; (Bdr. t. Ingeborg N. H. ~ N. H. Arensberg t. Varde St. Jacobi K. og Fdr.bdr. t. Anna N. H. ~ H. N. Paludan i Aal og t. Maren N. H. ~ H. S. Winther i Janderup-B.); F. N. Andersen, Eier af St. Hebo, Janderup S. og Rdmd. i Varde; M. Anne Nielsdtr.; St. Ribe 38; Mag. Kbh. •/6 47; 1 ~ Anna Hansdtr. af Ribe Cathr. K., b. 25/5 82; 3 D.; 2 ~ Maren Sørensdtr., f. 34, b. Aalbg. 10/5 12, E. e. 1) Laurits de Hemmer, Rdmd. i Aalbg. (2 S., 2 D., see S. A. Aspach t. Aalbg. Frue K.), 2) Jens Christensen, Rdmd. i Aalbg. (u. B.); F. S. Madsen, Slotsskrvr. i Aalbg.; M. Birgitte Thomasdtr.; u. B.; [b. 28/11 1692; stridig, trættekjær, egensindig og selvraadig; idelige Processer med Under-, Lige-, og Overmænd; straffet for Slagsmaal 56; undlod 71, at bede for Kongen; afsat 29/4 74 for sit Forhold mod Capellanen, men ved Høiesteret 28/9 s. A. forlod Kongen ham dog for dengang hans Forseelse; idet Hele otte Gange anklaget; var uartig mod alle tre Biskopper i hans Embedstid; hans Enke gik fra Arv og Gjæld; see C. H. Hjortvang i Nørhaa]. KUM I, s. 143, 203 (»Andreas Nicolai Heboæus«); KS 6:3 (1939-41), s. 173 (Rettertinget); KR nr. 7226, 7239 ; PT 2007, s. 47-48, 2008, s. 37-40; E. Brejls skifteuddr.: Ålborg byfoged nr. 693, 1177, 332, 1167, Gejstl. sk. i Ribe amt, V. Horne hrd. nr. 1, i Ålborg stift nr. 105; Kbg. Thisted (1675-96) opsl. 258 (begr.); Nygaards sedler: Rektor; T-N s. 138-141 (2. hustrus ægtemænd), 83-84 (2. hustrus ophav).

1643 Rector i Varde 27/6 samme aar. Magister Anders Nielsen Heeboe (kaldet til succession). Broder til Ingeborg Nielsdatter Heeboe gift med N. H. Arensberg til Varde St. JAcobi Kirke og Faderbroder til Anne Nielsdatter Heeboe gift med H. N. Paludan i Aal og til Maren Nielsdatter Heeboe gift med H. S. Winther i Janderup By (?). Fader N. Andersen eier af Store Hebo, Janderup Sogn og Rådmand i Varde. Moder Anne Nielsdatter. Student i Ribe i 1638, Magister i København ./6 47. Gift første gang med Anne Hansdatter af Ribe Cathedral Kirke. Begravet 25/5 82. 3 døtre. Gift anden gang med Maren Sørensdatter, født. 1534, begravet i Aalborg 10/5 1612. Enke efter 1) Laurits de Hemmer, Rådmand i Aalborg. 2 Sønner, 2 døtre. see S. A. Aspach til Aalborg Frue Kirke. 2) Jens Christensen, Rådmand i Aalborg, uden børn. Fader S. Madsen, slotsskriver i Aalborg. Moder Birgitte Thomasdatter, uden børn. b. 28/11 1692; stridig, trættekær, egensindig og selvraadig. Idelige processor med under-, lige- og overmænd. Straffet for slagsmål 1656. Undlod i 1671 at bede for kongen, afsat 29/4 samme aar for sit forhold med Capellanen, men ved højesteret 28/9 samme aar forlod kongen ham dog for dengang for hans forseelse. Idet hele otte gange anklaget, var uartig mod alle tre biskopper i hans embedstid. Hans enke gik fra arv og gæld.

https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/view/36910/38452

Side 164

Sonnen Christen blev student fra Saeby skole, var en tid informator i Vendsyssel, blev 1737 kapellan paa ostero og 5 aar efter sognepr. sammesteds. Han var

gift med Inger Nielsd. Smith fra Vordingborg, hvis slaegt stammer fra Anders Nielsen til Store-Hebo (Hedebo) i Janderup sogn (f 1602). Af samme slaegt er digteren Fr. Paludan-Miiller. Af Chr. Djurhuus' 7 born blev Helanna (mon ikke opkaldt efter farmoderenHelle Andersd.?) gift med hr. Hans Olufsen Wang til Nordstromo (se denne slaegt), Maria med Even AugustinussenMeldal, praest i Norge, Maren med Gregers Pedersen Miiller, rektor i Thorshavn, og Sophia Christinamed seigneur Niels Pedersen Fseroe, kongsbonde i Glibre. Sonnen Andreas blev faderens eftermand; en anden son, Johan Christian, kongsbonde i Kalbak, blev gift med Maria Hansd. Running fra Kristianssand.Hun skal have vaeret af Hakon Jarls slaegt. Deres son var Jens Christian D., kongsbonde i Kollefjord, f. 1773, bekendt som faerosk digter.

Andreas Christensen Djurhuus, sognepr. til ostero og provst, der ligesom faderen var almindeligt afholdt, var 4 gange gift. Over de 3 forste hustruer findes der en mindetavle i Naes kirke. Provsten havde i sine aegteskaber 17 born, gennem hvilke han blev stamfader til en paa Faeroerne overordentlig udbredt slaegt. I denne er bl. a. indgiftet slaegterne Dam, Egholm, Lund, Reinert og Weyhe.

https://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=138458&sort=e

Heeboe, Anders Nielsen, præst i Thisted. død 1692, skifte bg. 30/11

Skiftebrev i Aalborg Bispearkiv

Enke: Maren Sørensdatter

Børn: Anne, gm borgmest. (Jakob) Giested i Viborg. Else, gm Kristen Poulsen (Koustrup) Maren Andersdatter H., ugift.

Boet fallit, oplysninger om arvinger er meget uklar.

https://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=138459&sort=e

Heeboe, Anders Nielsen mester? (præst i Thisted)

file:///C:/Users/MWJ87/Downloads/Hald,%20P.%20L.%20Thisted%20Pr%C3%A6steembede%20til%201864.pdf

8a. Anders Nielsen Heeboe, 1643-1692. Han var Søn af Niels Andersen til St. Hebo, Janderup Sogn (ved Varde) og Anna Nielsdatter. Student fra Ribe 1638, Baccalaur 1640. Aflægger Ed som Rektor ved Varde Skole 27/6 1643. Bliver samme Aar Præst til Thisted-Tilsted. Magister 1647. Han skal her nævnes som den første Præst, der førte Kirkebog i Thisted; den begynder med Aaret 1649. Iøvrigt var han Præst her ”udi 49 samfu lde Aar”, dog med en enkelt kortvarig Afbrydelse. Han var ikke nogen helt almindelig Mand, vel et stort Stykke af en Kværulant, saa hans Eftermæle er just ikke det smukkeste. Han skildres som ”stridig, trættekjær, egensindig og selvraadig”. Saaledes overfaldt han Præsten i Nørhå, Chr. Sørensen Hjortsvang, i dennes eget Hjem; 1656 blev han straffet for Slagsmaal. Han undlod endvidere i Kirkebønnen at bede for Kongen, og faa Aar efter kom han i Klammeri med Kapellanen og blev 1674 afsat fra sit Embede; men ved en Højesteretsdom tilgav Kongen ham og lod ham igen faa Embedet. Alle de Biskopper, han havde med at gøre i sin Embedstid, var han uartig mod, saa det er ikke noget opbyggeligt Indtryk, man faar af hans Livsførelse. - Paa hans Tid var ”Residensen”s, Præstegaardens, Bygninger en Del forfaldne, hvorfor han forsøgte at faa Midler til Istandsættelse. Byen mente, at det ikke vedkom den, ”undtagen Ralingshusene, hvor jeg haver min Studier Kammer”. Det lykkedes ham dog fra forskellige Sider 1663 at faa Midler til Istandsættelse. 1690 oplyses det, at Præstegaarden er Kirkens; den bestaar af et Ralingshus, en liden Heste- og Kostald, et Tørvehus, en liden Lade og Urtehave. Foruden Præstegaarens Jord bruger Præsten Degnejorden og betaler Degnen 4 Tdr. Byg. Kan saa ialt 2 Tdr. Byg, 4 Tdr. Havre, og en god Del af Jorden skal ligge ud til Kvægets Græsning. Præsten maatte iøvrigt leje en Lade til sit Tiendekorn, da Borgerne tilbød Tiende i Naturalier.

https://www.lklundin.dk/lkl/ThyTB/816-837.txt

Opsat 8 dage. (8/4).

Onsdag 18. april. (På grund af påske).

Niels Poulsen af Skinnerup har ladet stævne amtmand og amtsforvalter til syns og vidnespåhør og folk til at syne hans lade som 23/3 blev slået ned af storm. De syner laden og kornet, som var ilde medhandlet, ligesom anden fodring, der også lå i laden. Det bevidnes, at han ikke kan svare fuld skat, især da hans bæster bortdøde i sædetiden.

(10/4). Mag. Anders Heeboe lader tiltale Peder Madsen i Tilsted efter opsættelse.

Dom: Han bør kvittere sit fæste, hvis ikke han fæster på ny.

817

836

Justitsprotokol for Hillerslev-Hundborg Herreder - 1688

Mikkel Christensen, foged på Nørtorp, tiltaler Niels Sørensen l Borup for resterende landgilde, for papir til skiftebrev efter hans hustru, for Lisbeth Olufsdatters lejermålsbøder, som han har sagt god for m.m.

Dom: Han skal betale.

Laurs Jensen af Thisted på mag. Anders Nielsen Heeboes vegne tiltaler folk på Hanstholm for skyldig kongetiende til ham og licentiat Jacob Giedsted.

Dom: De skal betale.

Willum Christensen (Hjortsvang) på hr. Poul Jensen Snedsted l Sjørring hans vegne tiltaler Peder Clemedsen i Torsted annekspræstegård og Niels Christensen på Veje i Sperring for resterende afgifter og lånt korn.

Dom: De skal betale.

Her ender tilførslerne for 1688.

https://www.yumpu.com/da/document/read/18105086/side-88-107-thisted-museum

"Få år efter skete der nemlig noget i Thisted, der vakte opsigt i hele landet, og som Enevold Bjerregård kun ved sin overlegne klogskab undgik at blive blandet ind i - i modsætning til Emmike Eriksen og andre af byens store og små borgere - skønt han og Ane Søe om end indirekte nok havde givet stødet til, at affæren fik så stort et omfang.

En pige fra Nord havde lidt af hysteriske eller epileptiske kramper i nogle år. Faderen søgte hjælp hos præsterne, der kendte lignende sygdomme fra bibelen, og kom også til den gamle sognepræst i Thisted, magister Anders Heeboe. Han vidste ikke andet at gøre for den syge end at bede for hende, og da han døde i 1692, fortsatte den nye præst, magister Oluf Bjørn med det. En lille pige fra Thisted, Kirsten Langgård, fik nu lignende anfald, men man tog det nu meget roligt, indtil præsten en dag erklærede fra prædikestolen, at de syge var legemlig besat af djævle.

Han fremstillede dem i kirken, hvor de fik anfald til stor forskrækkelse for mange kvinder, der blev bange for at de skulle få det på samme måde - og mange fik det virkelig, så der snart var en hel forsamling af "besatte". Præsten forsøgte at kommandere djævlene ud med tordenrøst, og gudstjenesterne blev forfærdelige forestillinger. På den tid troede mange fuldt og fast, at onde mennesker, hekse, var skyld i sygdom og ulykker. Lægfolk kunne vanskeligt tro andet, for det påstod også lærde folk, og lovene bestemte, at hekse skulle brændes levende. Flere kvinder blev da også beskyldt for at have forhekset de syge. Nogle af dem blev slæbt for retten, og præsten erklærede, at de syge ikke kunne komme sig, før alle heksene var brændt. De blev frikendt, men postyret blev større og større.

En del fornuftige folk begyndte dog at få mistanke om, at de syge tit simulerede og nød at være midtpunkt for folks opmærksomhed, og at de benyttede deres sygdom som påskud til at være frække over for byens store, sige du og jørgen til amtmanden og kalde præsten Ole sladder, ja man skumlede om, at præsten nok selv satte det hele i scene.

En tradition ville senere vide, at Oluf Bjørn havde friet til Anne Søes datter Ingeborg, men var blevet afvist, måske nok noget håndligt, og at det skulle være af den grund, han startede besættelsespostyret. Det skete lige efter, at Ingeborg 1695 var blevet gift med Peder Reedtz til Lergrav, og alt håb om engang at få hende var slukket for præsten. At traditionen ikke blot hviler ¨på gætterier og løse rygter, viser erklæringen fra højesteretsassesor, som siden fik med sagen at gøre. Således skrev Siegfried Friis: "At der er al mulig grund til at antage, at det hele bedrageri fra begyndelsen af er ansiftet af Oluf Bjørn, for at han kunne hævne sig og få adskillige godtfolk beskæmmet, som han hadede, fordi han ikke havde fået sin vilje frem i regard til hans bejleri, som er at colligere af adskillige hans originalmissiver." Og Mathias Moth skrev: "Til at stifte dette besættelses - og trolddomsværk har mag. Oluf, så vidt det af de fremlagte dokumenter kan sluttes, fornemmelig været tilskyndet af et ukristeligt had mod borgmester i Thisted, fordi han nægtede ham sin datter til ægtefælle, og har ved de formente besattes påråbelse villet gøre hans kone til en troldheks, og om ej at få hende brændt hænge hende en klik på og således hævne sig."