Wølch

SLÆGTEN PALUDAN Paa Grundlag af trykte og utrykte Kilder ved L. F. la C O U R

1. S L Æ G T L E D . [1] H ans N ie lse n P a lu d a n (eller Kjær). Hvornaar han er født, kan vi ikke opgive, men det maa antagelig have været 1650—52, og i det hele taget er det desværre kun saare faa Oplysninger, vi har om ham. De Kilder, hvoraf der kunde øses, mangler. Han skal være bleven Student 1670 og maa, hvis dette er rigtigt, hurtig have tilendebragt sine Studier ved Universitetet, thi 19/n 1673 blev han kaldet til Kapellan (med Successionsret) i Aal hos sin (senere?) Hustrus Morfader Peder Clausen Fanøe og har antagelig nogle Aar derefter (men hvornaar, vides ikke) ægtet A n n a N ie ls d a tte r H eebo, der var Datter af Ejeren af St. Hebo i Janderup Sogn, Niels Nielsen og Hustru Elisabeth Peders* 22 datter Heebo, den i sin Tid yndede Psalmedigter. Præsten gaarden skal være brændt 1687, medens Præsten var i Kirke, men naar der føjes til i den gamle Beretning, at hans Hustru laa med det 15de Barn og blev reddet ved, at en Karl tog hende ved Haaret og trækkede [!] hende ud af Sengen, men hun rendte ind i Ilden igen efter sit Barn, er det i hvert Fald fejlagtig med Hensyn til Barnets Numerbetegnelse, idet det ikke var det 15de, men det 5te Barn, den senere Præst i Kalundborg Peder Paludan, der netop da var kommen til Verden1)- Hans Nielsen Paludan blev senere Provst og mistede sin Hustru, der i hvert Fald havde skænket ham 12 Børn, 17/i 1700. Selv døde han 3/i 1709. Os bekendt er alle skriftlige Efterladenskaber fra hans Haand forsvundet med Undtagelse af de Tilførsler, han har gjort i Aal Kirkebog, bl. a. om hans 2 yngste Børns Fød” sei og Daab. Derimod findes der i trykt Skikkelse et Par Hyldestdigte, der er indsat dels i hans Svigermoder Elisabeth Pedersdatter Heeboes Aandelig Brude^Harmonie, indehoh dende en sød og kierlig Samtale imellem Brudgomen Chri* stum og Bruden den Christen Kirke, Kbhvn. 1689, dels i hans Nabopræst Jens Nielsen Hoes: Evangelisk PeegFin ger, . . . en kort og eenfoldig Indgang til oc Indhold over de aarlige hellige Dages Evangelier og Texter. Kbh. 1704. Skønt Hans Nielsen Paludan ikke gennem disse Digte paa nogen Maade hæver sig op over, hvad der almindelig ydedes i lignende Tilfælde, skal vi, da det mulig er det eneste af hans aandelige Produktion, der er levnet, standse et Øjeblik ved dem. I Digtet, hvori han hylder sin Svigermoder for hendes poetiske Arbejder, begynder han at tale om Magneten, der med sine »skjulte Drage^Liner« trækker »det tunge Jerne* Malm« op af Jordens Indre og sammenligner dermed Chri* stus, der som Brudgommen vil drage alle til sig »fra det daarlig Jordens Spil«. 9 Blandt Indberetninger til Biskop Bloch (i Læget Vester Horne Herred, i Landsarkivet for Jylland) findes et Ark, hvorpaa Peder Hans sen Paludans Søn og Efterfølgers Efterfølger som Sognepræst i Kalunds borg Hans Jacob Paludan har skrevet nogle Linjer om sin Fader, som han betegner som Forældrenes 3die Søn og 6te Barn. Er denne sidste Opgivelse rigtig, maa der have været en Datter, som vi ikke har Kends skab til, og som derfor heller ikke bliver nævnt her. 23 Hans Kys, hans Kærlighed, hans Kors, hans Blodestrømme er ret magnetisk Kraft, det alt vi maa indrømme, med kærlig Drag og Dræt at løfte Hjærtet op fra jordisk Skum og Skarn til høje Himmehtop. Hans Læbers Naade Klang drog til ham Folkehobe, der han gik her omkring i Kødets synlig Kaabe. Men over alt hans Blod slig penetrabel Dyd indholder, Hjærtet at tildrage ham med Fryd. Han vender sig dernæst direkte til Forfatterinden, sin Svigermoder, og siger: Hjærtelskte Moder, selv af Brudgommen opdragen og i hans Himmellyst og Liflighed indtagen, I mangen mangen Sjæl med Eder drager hen ved denne Brudesang til Eders bedste Ven. og senere: I lærer Salomon paa danske Rim at tale Hav, Hjærtemoder, Tak, tak tusindfold! Gud glæde den, der os lærer saa i Aandsens Lyst at kvæde. Ak, at i fyrig Aand vi all’ istemme maa at synge her og hist vor Gud Halleluja. Til Nabopræsten, hvis Evangeliske Peeg?Finger ikke falder i vor Smag, men i sin Tid var vel anset, saa den oplevede flere Oplag, ven? der han sig i Slutningen af sit Æredigt med disse Linjer: Ærværdig Autor, en Guds Kirkes blanke Stjerne udsender her en Glimp udaf sin lærde Hjærne til Menighedens Lys, til manges Sjæletrøst. Des være Gud hans Liv, hans Lys, hans evig Lyst. Naar Sognepræsten i Jandrup 1751—70 Jens Kristian Hammer meddeler om Hans Nielsen Paludan, at han var sin Svigermoders »Revisor om ikke Provisor«, er det ogsaa et Vidnesbyrd om, at de har været aandelig beslægtede. I Ægteskabet mellem Niels Nielsen Heebo og Lisbeth Pedersdatter Heebo har der i hvert Fald været 3 Børn, men om Aldersordenen kan vi ikke udtale os: Peder Nielsen Heebo (f 1718 som Studiosus), Anna Nielsdatter Heebo, g. m. Hans Nielsen Paludan, og Maren Nielsdatter 24 Heebo, g. m. Hans Sørensen Winter, Sognepræst i Jandrup. Af Skiftet efter Peder Nielsen Heebo 22/2 17191) fremgaar bl. a., at Hans Nielsen Paludan var skyldig til sin Svigermoder Lisbeth Pedersdatter Heebos Bo 450 Sldr. i Henhold til en Panteforskrivelse, »mod hvilket Pantebrevs Kassering han sin købte Part udi Store Heebo afstaar«. Store Heebos Bygninger var brøstfældige og behøvede en temmelig stor Reparation, og da man befrygtede, at en saadan større Reparation kunde fremkalde Irring [3: Uenighed] mellem de interesserede [3: Hans Nielsen Paludan paa sine Børns Vegne, Hans Sørensen Winter paa sin Hustru Maren Nielsdatters Vegne og paa Peder Nielsens Vegne næstpaarørende Slægt Niels Nielsen Arensberg, Sognepræst til Grimstrup og Orre, saa og Sr. Anders Nielsen paa Søvig], var man i sin Tid enedes om, at Hans Søs rensen Winter skulde antage og beholde Gaarden med alt Tilliggende, ogsaa den Del, der var tilfaldet Peder Nielsen, idet Hans Sørensen Wins ter blev Peder Nielsens Formynder og lovede »om Gud giver hannem [o: Peder Nielsen] Helbred, at han med Forstand sin tilfaldne Arvepart kan antage«, da at betale ham, hvad der tilkommer ham, men hvis Peder Nielsen skulde dø, da skal Hans Sørensen Winter svare Anne Nielsdats ters Børn [altsaa Hans Nielsen Paludans Børn] den halve Kapital.