Wølch

https://www.brejl.dk/ringgejst.html

5 Anders Knudsen Borbjerg, student i Borbjerg præstegård. 25.2.1685, fol.8B. A: 1) mor Maren Andersdatter, enke efter [Knud Poulsen Kolding], præst i Borbjerg og Ryde 2) bror Poul Knudsen, præst i Borbjerg og Ryde 3) søster Maren Knudsdatter, enke efter Christen [Jørgensen] Friis, præst i Ørre 4) søster Ida Knudsdatter, død, var g.m. Jens Andersen Morsing, præst i Mejrup. 2B: a Knud Jensen b Anne Jensdatter 5) søster Maren Knudsdatter Skram 6) Karen Knudsdatter g.m. Hans Jørgensen Jelling, præst i Øster Nykirke og Give.

https://www.brejl.dk/ringgejst.html

18 Poul Knudsen i Holmgård præstegård, præst i Borbjerg og Ryde. 7.10.1697, fol.101B, 124, 132. Enke efter Susanne Pedersdatter Snede, [skifte 16.9.1696 lbnr.17]. B: Else, Ida Marie. FM: [morbror] Jens Pedersen, [præst i Nørre] Snede, Oluf Knudsen i Vandborg. Ophold til afdødes mor Maren Andersdatter, enke efter Knud Poulsen, præst i Borbjerg og Ryde. Afdøde var formynder for søstersøn Christen Christensen Friis. Afdøde var forlovet med Margrethe Davidsdatter.

http://danmarkskirker.natmus.dk/ringkoebing/borbjerg-kirke/

'Alterklæder. Tidligst omtalt 1654, dog med karakteristikken 'gammel'. Et forhæng af 'kattun' (bomuld) om alteret blev 1680 skænket af sognepræsten, Poul Knudsen (død 1697). Alterdugen omtaltes 1765 som gammel og forslidt.'

Borbjerg sogns historie af C. Møller

Pastor Knud Poulsen har næppe været nogen omgængelig natur. Det tyder andre forhold på. Forhold, der er skole sagen helt uvedkommende iøvrigt. Præsten førte i årevis en proces om fiskeri i søen ved præstegården, “Borbjerg Holmgaard”. Det ærgrede ham, at folk ofte kom langvejsfra for at stange efter ål i søen, og da han ikke effektivt kunne forhindre denne trafik, lyste hanen søndag fra prædikestolen både ålene i søen og de fiskende folk i band. Det hjalp mærkværdigvis i 13 – 14 år. Præsten blev også kendt for en anden og alvorligere sag, idet folkesnakken i lang tid handlede om, at præsten skulle have ombragt en mand, der var i præstens tjeneste og videre at præsten skulle have foranlediget denne begravet i gravhvælvingen under kirkens kor. Rygterne var hårdnakkede, ‘og præsten så sig nødsaget til en søndag fra prædikestolen direkte at spørge kirkegængerne, om nogen blandt disse troede, at der i gravhvælvingen under kirkens kor var begravet andre end tidligere præster begravet i kirken. Ingen af kirkegængerne svarede derpå, og da rygterne fortsatte om præstens eventuelle drab af den savnede, kom sagen for landstinget i Viborg med krav fra præsten om, at bevis skulle føres mod ham. Da dette ikke skete fra sognefolkets side, blev præsten af Landstinget frikendt for anklagen og vandt således for i hvert fald den jordiske ret.

I efteråret 1929 gik kirkeværgen, Stephan V. Christensen, og sognets daværende præst, Svend G. Jul Rasmussen, en dag ned i gravhvælvingen, hvor kirkeværgen gerne ville søge efter bl.a. kistebeslag fra tidligere præstebegravelser. De fandt under støv og snavs i et hjørne et tykt lag læsket kalk, hvori lå skelettet af en mand, hvis hovedskal var flækket.